Jeg hedder Ole Larsen, født i Aalborg.

Jeg er for tiden 72 somre gammel, og kunne skrive en større doktorafhandling, men nøjes med dette.

Jeg havde opstilt monteringen (NEQ6PRO) med den ganze molevitten nogle gange, men syntes det var for tungt at flytte rundt på, og har ligget stille et par år.

Jeg fik så lyst til at prøve igen, og blev derfor enig med mig selv om at lave et lille observatorie, som denne lille side omhandler, og med permanent opstilling skulle det hele blive meget lettere at bruge.

Havde overvejet "et hundehus" men efterhånden som tanken skulle føres ud i livet, meldte der sig flere ting jeg gerne ville have med, og endte derfor op med dette "byggeri".

 Observatoriet er Ø 2,5 m. indvendig, (2,8 udvendig.)

Højden på "underetagen" er 150 cm. fra jordhøjde.

Domen er selvfølgelig også Ø 2,5 m. og bliver ialt 105 cm. høj

Hullet der kikkes igennem bliver 50 X 150 cm.

"Blænden" eller "skydelugen",  selvfølgelig lidt større.